Search results for 'Graner'

Skyerne gråner og løvet falder
Fuglene synger ej mer'
Vinteren truer og natten kalder
Blomsterne sukker Det sner

De siger Dø og vi siger Rejse

Store skogar med mørke graner 
hav og strand og ein flokk med traner 
kvervelvindar og snøversdans 
dyr med venger og dyr med svans  
Godt at du fann

at praktisere julehumøret. 
"Gå så tilbage, for helvede," råber stodderen hæst. 
Men det jul, det cool, det nu man hygger sig bedst. 

Det jul, det cool, graner

Brannfakler ildne opp natten
Styrtregn mellom mektige graner
Tiden var kommen for den rituelle jakten
Ensom forlot han sitt følge
Oppfylling av den

s'endú el molí Ximot
i els mulos dels soldats.

Aplega a Senyera,
tampoc sabien res,
les dones assustades
se'n pujaven pels graners.

S'abracen unes

Eller hver for sig

Glimtet i øjet det husker jeg
Glæden var fast passager
Nu er du ude på en anden vej
Men hvordan havned' du der?
Himlen gråner, himlen

Ballador ja en tenim, però amb qui ballarà ?
Respon la rateta de dins del graner
Lligueu-me bé els gatets, que jo ballaré

hellige lund
Her tier et rike fengslet i gys
Høye graner farer sammen
Og alt lys pinefullt blekner

Hør en død konges klagesang
Med gneldrende røst
Et

Doeden er kommet med moerke netter
Skogen er full af grusomme vetter
Ihvor ængler fra himmeriig dætter
Skaadden synker blant svarte graner
Lyset som

historie og tid som er forbi

Vandrer i granskogen der alt er som før
Intet vokser eller gror
Blant majestetiske graner som er
Den norske skog

Selv om jeg er gammel, kan jeg fortsatt spille blues,
og selv om håret gråner, så kan fortsatt livet snus.
Jeg kjenner ham som alltid skaper vinter

Vi Træder så varsomt

Guld og blåt i træernes kroner
Skyer gråner og dagen er kort
November viser alle farvernes toner 
Gør klar til vinter bag de

for hidsigt bider.
 
Det smilehul går bag en sky,
og farligt øjet gråner
men smilet bryder frem på ny,
og blikkets bølger blåner. Prinsesse ...
 
Thi

A sobres plens de tanta gent
Es mal no ha fi pes nostre bé
I mos fa forts crema es graner

Bé, bé, bé... ja anirà bé
Bé, bé, bé... o a s’enrevés
Bé, Bé,

En udsont tid. Tabt mod graners grenværk.
Stedsegrønt i menneskesyn. Hvilket syn?
Tankens vidder. En afgrænsning.
Min tid var i Jordens favn.

raker så lett
I hagen e det fred,
Du ser blomster falle
fra ditt epletre
For himlen gråner
Du vet jo det
At noe kan en ikkje gjør no med

Med hendene bak

Himlen gråner og  sorte svaner
Glider ind over byen
Tordenfluer og voodoo-haner
Gnistrende Lucifer-lyn
 
Frøerne kvækker i sjælens brønd
Skeletterne

alting
Og ingenting
Vil jeg sidde og se på
Mit hår gro til
John Cooper Clarke længder
Mens det 
Og himlen 
Gråner 
Mod ny dag
Eller
Ny nat
Eller
Ny årstid

høge graner
Fekk svinge takta oppi toppen
Å  den som hadde seg ei lita jinte
Ei å dæinse med
Å den som hadde seg ei lita jinte
Ei å dæinse med
Da sku je

Landet for længe siden

Gammelt bindingsværk
Holdte familien fra at skride
Mens graner voksede op
Over landet for længe siden

Der hvor åen banede

mine Kari
Dom krøker fingra og klemmer tel
Omkring de ting je tar i
Så blått det kvelles du Gras og fiol
Rer senga vår under graner
Der vårgauken galer

OG ARR
MENS LERKE OG LINERLE SANG
TITTET GREINER INN I TOMME LOKALER
FORLATTE 
SOM DØDE SOLDATER

SOMMER, ÅA FLØT TENKSOM I KVELDEN 
GRANER I SPENT

du?

skyerne gråner
i horisonten
og lyset findes
dagen findes

og hvem
hvem er, hvem er, hvem er du?
og hvem
hvem er, hvem er, hvem er du?

glem ej som

tids ikon.
Så mod venstre. Det er tradition.

Også i år 
står Bonifacius på torvet med sine graner 
og præker: Se træet her  
vaner, import, et perfekt